Chr. Christiansen og Methea

Anders Christian Marius Christiansen, der blev født i 1898, var den ældste af 3 søskende. De var børn af Christian Christiansen – med tilnavnet Rosted – og Ane Kirstine Nielsen – kaldet Stinne. Han blev gift i 1924 med bagerens datter Methea Bundgaard født 1897 i Øsløs sogn.
Christian var murermester ligesom hans far. Han byggede hus til sig selv af materialerne fra det gamle hus på Haverslevej 83. Det blev, om ikke det flotteste så et af de flotteste huse i byen. En stor del af sit voksne liv var Christian ofte syg, hvilket forhindrede ham i at arbejde med større byggerier. Methea var uddannet hos Clara Wæver i København og syede kjoler for folk. De havde en datter Stinne, som var meget alsidig. Hun hjalp sin far med murerarbejdet, var gymnastik lærerinde (Snoghøj) og håndarbejdslærer på skolen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *